onsdag den 27. april 2016

Links-side

Jeg har oprettet en separat side her på bloggen, hvor jeg samler de mest interessante nyhedskilder, forsknings-sites og SoMe-konti som har relevans for udviklingen inden for idrætsforskning, idrætspolitik med mere.

Læs det her: http://magnusholmegaard.blogspot.dk/p/links.html

søndag den 24. april 2016

Ændringer på toppen af idrætten

Mandag Morgen rapporterer om forandringer i kønsbalancen i toppen af dansk idræt. Således viser MM's tal, at antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de danske specialforbund er fordoblet på 10 år.

Det er primært i de små forbund, og de forbund hvor der er en stor andel kvinder i forvejen, at forandringerne ses. Tallene viser dog at der er langt vej igen, før at fordelingen af m/k afspejler medlemmerne i de danske idrætsforeninger. Således viser Mandag Morgens tal, at lidt under en fjerdedel af posterne i de 61 specialforbund er besat af kvinder.

Læs mere hos Mandag Morgen

tirsdag den 5. april 2016

Friske tal på foreningsidrætten i Danmark

Så er der friske tal fra DIF i rapporten "Idrætten i tal 2015" som peger på et nogenlunde status quo i medlemstallet i de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og DFIF (lille nedgang for alle tre på hhv. 4.827 , 6.775 og 5.596 medlemmer).

Som DIF også selv noterer sig, er der er større fremgang i de motionsorienterede idrætter, herunder træning i motionscentre, svømning, cykling og friluftsliv.

Læs mere her